Silkeborg - Danmarks Outdoor Hovedstad

Silkeborg Unlimited

Danmark har fået endnu en hovedstad! Vi kender København og kulturhovedstaden Aarhus, og nu er Silkeborg blevet Danmarks Outdoor Hovedstad.  

DU ER ET MED NATUREN
Med rygsæk og sved på panden. Du har overnattet i et shelter. Nu står du lige midt i det ubeskriveligt smukke SøhøjlandNæsten uberørt. Og så alligevel ikke. For du har været her før. På camping. På løbeture. I et karakteristisk lilla skær fra de mange lyngplanter, som dine børn så ofte har samlet, da de var små. De bedste minder, tænker du. Begejstret for at have givet noget godt videre. Kærligheden til naturen. Kærligheden til området.

Du overvejer at slå dig ned lige her. Med blåbær og tyttebær lige ved hånden, skyformationer der ændrer sig dagen lang. Søer og skove, så langt øjet rækker. Gudenåen som poetisk slynger sig gennem landskabet. Med udsigt til bøgeskove, frodige ådale og åbne hedelandskaber. Tiden står stille. Og stilheden er larmende. Du smiler. Så langt væk fra alting, og så alligevel så tæt på. Det er næsten ikke til at fatte. Silkeborg er en følelse. En sindstilstand.

Naturen går helt ind i byen. Ind til Jorn, Hjejlen og de mange hyggelige spisesteder og specialbutikker. Kunstby, jazzby, bilernes by og børnefamiliernes by i et.

Pludselig, frem af disen, dukker en mountainbike op. Så en mere. De suser forbi dig. Ned gennem løvskoven. Og nåleskoven. I det fjerne kan du fornemme lyden af en sortspætte. Eller er det en flagspætte? Hvor er det bare fedt at kysse livet.

Du drømmer dig ned til den sø, der er dit første mål for i dag. Til en velfortjent morgendukkert. Blandt åkander og bukkeblad. Du er på vandretur, og du elsker det. Du kan ikke lade være med at smile igen. Det her må være det eneste sted i Danmark, hvor en skotte føler sig hjemme. Omringet af søer og landets største skovområde. Nærmere naturen kommer du ikke.

Om en times tid hopper du i en kano. Så sejler du op ad åen til en lydkulisse af glade børn, unge og ældre. De vinker. Og du vinker tilbage. Den første der løfter armen er en ung smuk pige.

Dit Silkeborg er sikkert ikke det samme som mit Silkeborg, tænker du. Men I føler jer begge et med naturen.

Silkeborg vinker. Og du vinker kærligt tilbage. Silkeborg ER en følelse. En følelse, du ikke kan slippe. Nye oplevelser. Betagende oplevelser, der bare ligger og venter på dig.

 

Sus ud i blå - eller det grønne - med en bil fra Bilernes Hus. Se vores udvalg af nyere brugte biler.



Udvalgte biler
Volkswagen Polo 1,0 TSi 95 BlueMotion
24.000 km.
158.880 kr.
Audi A3 1,6 TDi 116 Sport SB
48.000 km.
253.880 kr.
Skoda Octavia 1,5 TSi 150 Style Combi DSG
9.000 km.
293.880 kr.
Kia Ceed 1,6 CRDi 128 Premium+ SW
117.000 km.
143.880 kr.
Nyheder & tips
Nyheder / blog / tips
Få gode tips og tilbud i din inbox
Permission *