BN AUG 17 120

Hvad gør jeg, hvis jeg har fået et stenslag?

Vi kender det alle sammen. Pludselig rammer en lille sten forruden på bilen og ruden har fået et stenslag eller er måske ligefrem revnet. Her guider vi dig til, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·
Det vigtigste er at få det ordnet hurtigt, inden der kommer vand, skidt og snavs ind i revnen og gør skaden værre. Kontakt os, hvis du er i tvivl.

Vi ved alle sammen, hvor irriterende det er, når bilen får et stenslag, enten i ruden eller i lakken. Og får du et stenslag her i løbet af vinteren, er det en god idé, at være ekstra opmærksom.

Kommer der fugt og vand - som vi jo har masser af på denne årstid - ned i stenslag, udvider vandet sig nemlig ved frostgraderne, og kan skabe store revner i ruden. Et lille stenslag kan derved hurtigt bliver til en stor skade i vintermånederne.

Reparation af stenslag i forruden

Har du fået et stenslag i forruden, kan vi kun anbefale, at du ikke venter, men får stenslaget ordnet med det samme, så der ikke når at samle sig skidt og vand.

Dette undgås ved, at du sætter et stykke plaster eller tape oven på stenslaget. Det vil forhindre vandpartikler og skidt i at nå ned til den laminatfolie, der ligger mellem lagene på et bilglas. Vandpartikler vil nemlig give folien en svag grå/hvid nuance, der ikke kan fjernes igen.

Som udgangspunkt kan et stenslag i forruden repareres, hvis det er mindre end 2 cm eller svarende til en 2-krone i størrelse. Vi anbefaler, at du får stenslaget repareret af en professionel, men husk på, at reparation af et stenslag er en midlertidig løsning.

Der er fortsat risiko for at stenslaget ”løber” og reparationen fjerner ikke mærket efter stenslaget.

Reparation eller udskiftning af rude

Er stenslaget stort eller placeret lige midt i synsfelten, skal du have skiftet forruden. Du skal nemlig være opmærksom på, at stenslag eller revner i bilruden, kan betyde, at bilen ikke er lovlig.

Der er klare regler for, hvornår en rude kan godkendes til syn. Her har stenslagets omfang og placering på forruden stor betydning. Et stort stenslag eller en revne i ruden lige i synsfeltet, betyder således, at bilen vil blive kasseret ved et syn. Du skal derfor have skiftet forruden.

Stenslag i lakken

Hvis du har fået et stenslag på fronten af bilen, skal du ligesom ved et stenslag i ruden få set til med det samme, da det kan føre til rust. Særligt i vinterhalvåret er dette vigtigt.

Hvis du tænker, du selv vil ordne sagerne, skal du starte med at købe en lakstift i en farve, der passer til din bil. Inden du pletreparerer skal du bruge en kniv til at fjerne evt. rust og/eller løse lakflager. Herefter skal du komme lidt farve fra lakstiften på din pensel, male på pletten på bilen, lade det tørre og din bil er nu klar igen.

Forsikringsselskabet dækker måske

Heldigvis tilbyder de fleste forsikringsselskaber gratis reparation af stenslag uden bonustab. Af og til er stenslaget dog så slemt at forruden må skiftes. Dette er der også nogle forsikringsselskaber, der dækker mod betaling af selvrisikoen.

Så først og fremmest, tjek din forsikring. Er du i tvivl, står vores skadecenter klar til at hjælpe. Vi samarbejder med alle forsikringsselskaber, og sørger derfor også for kontakt og direkte afregning med dit forsikringsselskab. 

Tænker du at ovenstående lyder lidt for besværligt og er du nervøs for, at du ikke får stenslaget repareret rigtig pænt? Så fortvivl ikke. Vi er vant til at reparere stenslag i både ruder og i lakken, og udover at forsikringen mange gange dækker, så er det ikke ret dyrt, at få lavet. Ydermere er du så også sikker på, at det bliver gjort rigtigt.

Kontakt vores skadecenter på 72 100 500, hvis du er i tvivl!