Køb en af vores 23 nyere brugte Skoda Enyaq

Skal du have tre gode grunde til at vælge Skoda Enyaq som din kommende bil? Den er kåret til Årets Firmabil 2023, Årets Familiebil 2022, og den var årets mest solgte elbil i 2022. Sidst, men bestemt ikke mindst er den blevet kåret som Årets Brugt Bil 2024. Har du brug for flere grunde, så er det en rummelig SUV, der giver masser af plads til familien i kabinen og i bagagerummet. Den har en lang rækkevidde over 500 km, og den er fyldt med lækker teknologi. Med et stilrent og alligevel markant design får du på mange måder en fuldendt bil. Skoda har virkelig ramt plet med denne model, der kom på markedet i 2020. For mange biler det her er deres første elbil.

I Bilernes Hus er vi autoriseret Skoda-værksted, og vi kender derfor mærket indgående. Det er kvalitet, og mærket er nået langt, siden det blev lanceret i Danmark med alle de vittigheder, det medførte. I dag er der masser af innovation, og Skoda Enyaq er beviset på, at man i dag er blandt de førende på markedet. Her på siden har vi samlet vores brugte udgaver af modellen, og der er også biler fra Bjarne Nielsen-bilhusene i hele landet. Vi er nemlig en del af samme koncern, Nielsen Car Group.

Finansiering, serviceaftale, forsikring og ladeløsning. Vi kan hjælpe med det hele. Vi gennemgår altid de brugte biler grundigt, og hvis der er fejl og mangler, udbedres de, inden du får bilen. Du kan derfor trygt handle brugt hos os.

23 BILER
Viser nu 21 af 23 biler
Vis flere biler

Populære og førende elbil: Skoda Enyaq iV

Har man de seneste år skulle finde en familievenlig elbil, er man uden tvivl stødt på Skoda Enyaq. Her er nemlig masser af plads til hele familien, og samtidig gør SUV-designet bilen til et populært valg i Danmark. Her har vi virkelig taget crossover-/SUV-designet til os, fordi det giver biler med en høj indstigning og et godt overblik over vejen fra førersædet.

Udvendigt er det nemt at se slægtskabet med Skoda Kodiaq, Skoda Karoq og Skoda Kamiq, der er på Skodas SUV-modelprogram. Det understreger samtidig, at det ikke er tydeligt, at Enyaq er en elbil. Andre fuldelektriske biler har designdetaljer, der understreger det elektriske for eksempel med blå detaljer. Men det har Skoda ikke givet Enyaq, og det kan man jo så holde af eller ej.

Navnet Enyaq kommer fra det gæliske Eithne, som betyder essens, livskraft eller princip. Der er blevet tilføjet q’et, som er gennemgående for SUV’erne fra Skoda. Størrelsesmæssigt fylder den som Skoda Octavia, men indvendigt er den mere på størrelse med Kodiaq, der er den største SUV hos Skoda. Der er dog ikke plads til syv personer i Enyaq, men det viser, hvor rummelig elbilen egentlig er.

Samme platform som VW ID.4, Audi Q4 e-tron og Cupra Born

Skoda Enyaq er bygget på MED-platformen, som er en modulopbygget platform, der er udviklet af Volkswagen Group. Platformen er udviklet udelukkede til rene elbiler, og den findes i dag i flere biler fra mærkerne i koncernen.

Det er for eksempel Volkswagen ID.4, Audi Q4 e-tron og Cupra Born, der har samme platform, som altså er ret alsidig og gør det muligt at bygge elbilerne i forskellige størrelser. MEB-platformen kommer til at spille en stor rolle for Volkswagen Group og deres kommende elbiler frem mod 2025.

To forskellige batterier og rækkevidde over 500 km

Der er to batteristørrelser at vælge mellem på Skoda Enyaq iV. Der er modellen Skoda Enyaq iV 60, som har et batteri på 58 kWh. Det giver en rækkevidde op til 395 km. Vil du have længere rækkevidde, skal du vælge Skoda Enyaq iV 80. Her får du et batteri på 77 kWh og en rækkevidde op til 543 km. Og så er der kommet en Skoda Enyaq 85, der er en opdateret udgave med det store batteri men en rækkevidde op til 573 km.

Hvilken model du skal vælge, afhænger af om du kan klare dig med den kortere rækkevidde. Kan du det, er der en del af spare ved at vælge Enyaq iV 60.

Lader hurtigt op, mulighed for træk og firehjulstræk

Skoda Enyaq kan, afhængig af modellen, lade med op til 135 kW ved en DC-lynlader. Du kan dermed lade den fra 10-80% på en halv time. Ved ladeboksen derhjemme kan den lade med 11 kW (AC), og det tager for 60-modellen med det lille batteri 6 timer og 15 minutter, mens det tager 7,5 timer for 80-modellen med det store batteri.

Det er også muligt at få anhængertræk på bilen. Her kan Skoda Enyaq iV 60 og 80 trække op til 1200 kg, mens det med firehjulstrækmodellen 80x kan være helt op til 1400 kg. Det er nemlig muligt at få bilen med firehjulstræk med modellen 80x. Her får du også hurtigere acceleration, flere hestekræfter og en rækkevidde op til 519 km.

Årets Firmabil 2023 blev Skoda Enyaq

Årets Businessbil kåres hvert år af Business Danmark og Jyllands-Posten. Prisen kaldes også Årets Firmabil 2023, og juryen består af firmabilister, en fysioterapeut og motorjournalister. Sammen vurderer og tester de bilerne over et par dage.

Skoda Enyaq blev kåret som Årets Firmabil 2023, og her blev det blandt andet fremhævet, at det er en gedigen bil, der er godt bygget og har masser af komfort, så man kan sidde time efter time bag rattet. En vigtig ting for firmabilister, der er meget på farten.

Årets Familiebil 2022 ved Auto Awards

Det er dog ikke kun firmabilisterne, der er glade for Skoda Enyaq. Den er nemlig også virkelig velegnet som familiebil. Ved bilbranchens egen prisuddeling Auto Awards blev den kåret som Årets Familiebil 2022. Det er en kombination af stemmer fra befolkningen og en jury af motorjournalister, der står bag kåringen.

Det var blandt andet biler som Renault Megane E-Tech, Hyundai IONIQ5, VW ID.5 og VW ID.Buzz, som den slog. Alle biler var for øvrigt elbiler, og det vidner om, at fremtiden er elektriske – også som familiebil og her står Enyaq stærkt med sin rummelighed, rækkevidden og komforten.

Mest solgte elbil i 2022 i Danmark

Men én ting er de priser og kåringer en bil vinder. Man finder først ud af, om man har ramt plet, når man ser salgstallene. Og her taler Enyaq også sit tydelige sprog. Elbilerne stormer frem i Danmark, og i 2022 var det Skoda Enyaq iV, der lå øverst på salgslisten.

Der blev solgt 1044 biler – lidt flere end nummer to på listen, Tesla Model Y, der blev solgt i 989 eksemplarer. Skoda er derfor begyndt at sende flere biler mod Danmark for at følge med efterspørgslen og interessen fra danskerne. Det er også med til at mindske leveringstiden på en helt ny.

Skoda Enyaq kåret som Årets Brugt Bil 2024

Skoda Enyaq fik i foråret en fin pris, der understreger, hvor god en bil den er. Den blev nemlig kåret som Årets Brugt Bil 2024. Kåringen blev foretaget af en jury af biljournalister samt en stemme fra Bilbasens brugere, og her vandt den foran modeller som Cupra Born, Skoda Octavia, VW ID.4 og Ford Kuga. 

Læs mere: Skoda Enyaq er Årets Brugtbil 2024

Udstyrsvarianter som Sportline, Lounge og Plus

Skoda Enyaq iV findes i forskellige udstyrsniveauer, ligesom der også kan tilkøbes forskellige pakker, når man bestiller bilen fra ny. Det gør også, at der er kan være stor forskel på, hvad bilerne har af udstyr, selvom de måske er samme variant. Det kan være variantnavne som Sportline, Lounge og Plus.

Grundlæggende er der masser af lækkert udstyr og teknologi i bilen, og det er eksempelvis klimaanlæg, 13” infotainmentdisplay, Lane Assist, bakkamera, fartpilot, varmepumpe, parkeringssensor for og bag. Mange vil nok også tilvælge Premium-pakken, hvor der er adaptiv fartpilot. Det er nemlig det eneste udstyr, mange ville føle, der mangler som standard. Du kan på hver brugt bils side se hele udstyrslisten, så du får det udstyr, du drømmer om.

Skarp pris på brugt Skoda Enyaq

I Bilernes Hus sætter vi altid en skarp pris på vores brugte biler, og det gælder også den eftertragtede Skoda Enyaq iV. Vi køber ind i hele Europa for at få de bedste priser, og det betyder, at vi kan tilbyde brugte biler til gode priser.

Vi har en uafhængig samarbejdspartner til at vurdere vores priser, og vurderingen kan ses her i oversigten, ligesom du kan finde den på hver models side. Vurderingen er et udtryk for, hvordan vores pris er i forhold til en tilsvarende model på resten af markedet.

Brugt Skoda Enyaq iV uden leveringstid

Når du køber brugt, er en af de rigtig store fordele, at der stort set ikke er leveringstid. Bilen står på vores lager og skal blot klargøres og have plader på, og så er den klar til at komme ud på vejene igen. Dermed er der ikke leveringstid at tage højde for, når du køber en brugt Skoda Enyaq iV.

Det tager en lille uges tid at gøre bilen klar til dig. Men der er ingenting i forhold til de lange leveringstider, der har været på nye biler, og i særdeleshed nye elbiler, hvor komponentmangel har betydet, at ventetiden er blevet markant forlænget. De problemer ser ud til at være løst i starten af 2023 – eller stort set løst, så der nu igen kommer lidt mere fart over produktionen. Men det vil altid være hurtigst at finde en brugt model.

Årgang 2020-2024 af brugt Skoda Enyaq

Vi har redegjort for de to store fordele ved at købe brugt: Skarpe priser og ingen leveringstid. Og når modellen er så ny som Skoda Enyaq, så får du en stort set ny bil til en bedre pris og uden ventetid.

I Bilernes Hus finder du brugt Skoda Enyaq fra årgang 2020, 2021, 2022, 2023 og 2024, og du er altid velkommen til at prøvekøre bilen, så du kan få en fornemmelse af, hvordan den kører og komforten og pladsen i den. Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rette udgave.

Køb brugt Skoda Enyaq i Bilernes Hus

Skal Skoda Enyaq være din nye, brugte bil, så finder du den i Bilernes Hus i Silkeborg. Her kan du også opleve bilens flotte design, rummelige kabine og bagagerum samt det lækre udstyr i bilen. Vi er klar til at hjælpe dig med at blive klogere på både elbiler og ladeløsninger, og vi svarer gerne på alle dine spørgsmål.

Har du fundet den bil, du ønsker at købe, så kan du bestille den direkte på hjemmesiden og få bilen leveret hjem til dig eller til afhentning i dit nærmeste bilhus. Vælg finansiering og få en pris på din nuværende bil, hvis du har en, der skal indgå i handlen. Du kan læse mere om køb online her, og så er du altid velkommen til at besøge os i Bilernes Hus i Silkeborg – Danmarks største bilhus med over 300 biler i udstillingen.

Relaterede links