Clever ladeløsninger til din elbil
- Kend din biløkonomi hver måned med ubegrænset opladning
Med Danmarks største ladenetværk er det svært at komme udenom Clever, når du skal finde en ladeløsning til din elbil. Clever har slået sit navn fast med deres abonnementsløsning, hvor du får ubegrænset opladning ude og hjemme til en fast pris (+ evt. energitillæg). Her skal du ikke tænke over, hvor meget du lader, og hvor du lader, så længe det er på Clevers netværk, er alt inkluderet i den månedlige pris.
Men i dag tilbyder Clever også, at du kan købe din egen ladeboks og betale for dit faktiske forbrug eller blot have en ladebrik for at kunne tilgå det offentlige ladenetværk.
Uanset dit behov har Clever en ladeløsning.
Fordele ved Clever:
- Mulighed for at vælge et abonnement, hvor alt er inkluderet
- Nem installation
- Adgang til Danmarks største ladenetværk
- Kundesupport døgnet rundt
- Lettilgængelig app
Clever One
Er til dig, der vil lade ubegrænset både ude og hjemme. Ladeboksen kan fravælges, hvis du bor i lejlighed og blot vil lade ubegrænset på netværket.
Du får:
- Dækket dit opladningsbehov både hjemme og ude
- Fri opladning derhjemme med Clever-ladeboks
- Fri opladning ude på Danmarks største ladenetværk
Vælg den, hvis: Du ønsker frihed til at lade ubegrænset både hjemme og ude. Al opladning er inkluderet i den månedlige abonnementspris.
Clever One – ubegrænset opladning
Få samlet hele dit opladningsbehov i ét abonnement. Med Clever One får du ubegrænset opladning, og du skal ikke tænke over, hvor meget du lader, eller hvor du lader – så længe det er på Clevers ladenetværk.
Du kan som Clever One-kunde lade ubegrænset på Clevers store ladenetværk, som er Danmarks største, og som vokser dag for dag. Her kan du bruge alle typer af ladere lige fra 11 kW-ladere til 300 kW-lynladere til at få fyldt strøm på batteriet.
Du kan også tilvælge en ladeboks derhjemme. Har du muligheden for at have en, vil vi klart anbefale, du gør det. Det giver dig nemlig den største frihed, fordi du hver dag kan tage hjemmefra med et fuldt opladet batteri. Installation af ladeboks betales for sig, men ellers er alt andet inkluderet i abonnementet.
Med Clever One har du kun brug for ét abonnement.
Priser for Clever One
Bilernes Hus og Clever har partneraftale
Energitillæg
Tilbagebetaling
Clever Box
Er til dig, der ønsker en Clever-ladeboks til opladning hjemme og rabat på udeladning. Her betaler du for dit faktiske forbrug.
Med Clever Box får du:
- Installeret en Clever ladeboks på din hjemmeadresse
- Intelligent opladning, så du lader bilen, når strømmen er billigst, og du betaler kun for dit faktiske forbrug
- Rabat på udeladning på Danmarks største netværk
Vælg den, hvis: Du vil købe din egen boks og betale for dit faktiske forbrug. Kan du se, at det bedre kan betale sig med Clever One, fordi du lader meget eller lader meget ude, kan du nemt skifte over til et Clever One-abonnement.
Clever Box – ladeboks til hjemmet
Vil du betale for dit faktiske forbrug og samtidig få rabat, når du lader på Clevers ladenetværk? Så er Clever Box noget for dig. Her køber du Clevers ladeboks og får den installeret derhjemme, og så betaler du kun for dit faktiske strømforbrug. En fordel, hvis du ikke har et stort strømforbrug til elbilen.
Med Clever Box betaler du et lavt, månedligt abonnement, som dækker over service på ladeboksen og automatisk refusion af elafgiften, ligesom det giver adgang til rabat på ladenetværket. Når du lader på ladenetværket, får du en rabat op til 1,00 kr./kWh.
Priser for Clever Box
Clever Go
Er til dig, der kun vil benytte Clevers ladenetværk og betale for det faktiske forbrug.
Med Clever Go får du:
- Adgang til opladning på Danmarks største ladenetværk
- Fysisk brik og ladebrik i appen
- Gratis oprettelse og forbruget betalet over betalingsservice
Vælg den, hvis: Du har en anden ladeløsning derhjemme, men gerne vil have adgang til Danmarks største ladenetværk til udeladning.
Installation af ladeboks - uden ekstra ydelser
Langt de fleste kunder – 9 ud af 10 - får installeret Clevers ladeboks, uden det koster ekstra. Fordi langt de fleste kunder skal have monteret ladeboksen på selve huset, hvor eltavlen også befinder sig. Skal ladeboksen installeres væk fra huset, men hvor det ikke er nødvendigt med gravearbejde, er det som udgangspunkt heller ikke noget, der koster ekstra. Clever har nemlig ubegrænsede meter kabelføring inkluderet i installationsprisen.
Det, der kan koste ekstra, er skjult kabelføring, gravearbejde eller installation i etageejendom eller ved parkeringsplads/garageanlæg, men der kan være andre ydelser, der også koster mere. Ved bestilling af Clevers ladeboks skal du svare på en lang række spørgsmål, og ud fra det vurderes det, om der er noget, som kan koste ekstra.
Clevers kundeservice er altid klar til at hjælpe dig, hvis du er i tvivl om installationen.
Intelligent opladning med ladeboks
Clevers app
Med Clevers app ved hånden kan du nemt finde din nærmeste ladestander og se, hvor meget du har ladet. App’en kan bruges som ladebrik på ladenetværket, og har du en ladeboks derhjemme, kan du bruge den til at igangsætte opladning.
Skift Clever-abonnement
Ønsker du at skifte fra Clever One til Clever Box eller omvendt, kan man frikøbe ladeboksen. Skifter du fra Clever One til Clever Box, er det dig, der frikøber boksen, mens det er Clever, hvis du laver det omvendte skifte.
Det giver dig mulighed for at starte med det ene type abonnement og se, hvordan dit forbrug er, og hvad der bedst kan betale sig.
Strøm til hjemmet med Clever Power
Det er også muligt at få Clever som elleverandør, og det giver dig nogle fordele:
- Ingen acontoregninger
- Strøm til indkøbspris
- Intet udlæg for ladeboksens forbrug
- Fuld refusion for elafgift inkl. moms
Clever Power koster 49 kr. i abonnement pr. måned, og du betaler for den rene indkøbspris + afgifter. Der er altså ingen tillæg til spotprisen.
Ladeboksens forbrug modregnes automatisk i din elregning, og du afregnet hver måned i stedet for at betale aconto forud.
Og så får du fuld refusion af elafgiften inkl. moms. Har du ikke en elaftale, bliver momsen ikke refunderet - kun afgiften.