Rummelig, alsidig og veludstyret kompakt SUV. BMW X3 leverer med sit sporty design og markante front, mens den indvendigt imponerer med det luksuriøse interiør. Den fås i alle drivlinjer lige fra benzin- og dieselmotorer til plug-in hybrid samt fuldelektrisk med iX3.
Her på siden finder du vores udvalg af brugte BMW X3, som vi har på lager i Bilernes Hus samt i resten af Nielsen Car Group, som vi er en del af. Vi hjælper dig gerne med at finde den helt rette model med det udstyr, du ønsker dig.
Vi kan også hjælpe med finansiering, serviceaftale og forsikring, når du køber en brugt bil hos os. Vi gennemgår desuden bilen grundigt under klargøring, så du kan være sikker på, at bilen kører mange kilometer endnu. Vi giver også altid et halvt års garanti på brugte biler.
BMW har introduceret segmentet SAV med bilen X3. SAV står for Sports Activity Vehicle, men mange vil nok betegne den som en kompakt SUV eller crossover. Den kom på markedet i 2003, mens anden generation af bilen kom i 2010. Det er nu den tredje generation, som blev introduceret i 2017.
Det er en alsidig og rummelig bil med mange luksuriøse detaljer og et højt udstyrsniveau. Den har fuld LED for- og baglygter og et sporty design med en markant front, der har en kantet BMW-nyre. Bagfra kan man se de brede udstødningsrør og det nye hækdesign, som var en del af opdateringen, da den tredje generation kom.
Du kan stort set få den motor, du ønsker, når det er en BMW X3. Den fås nemlig med alle drivlinjer fra benzin- og dieselmotor til plug-in hybrid, der kom på markedet i 2019. Den kører helt op til 46 km på ren el, inden benzinmotoren tager over. Der er også en fuldelektrisk udgave kaldet iX3, der kom på markedet i 2021.
Med plug-in hybriden får du også BMW’s intelligente firehjulstræk xDrive, der bidrager til en sportslig køreoplevelse, også off-road, ligesom den fordeler kræfterne optimalt mellem for- og bakaksel.
BMW X3 er veludstyret, og den fås i udstyrsvarianter som Connected, xLine, M Sport og M Sport Plus, hvor de to sidstnævnte udgaver er nogle med ekstra sporty designdetaljer. Det er derudover muligt at tilvælge ekstra udstyrspakker.
På hver brugt bils side kan du se, hvilket udstyrsniveau modellen har, ligesom du kan se en liste over udstyr. På den måde kan du finde en model, der har det udstyr, du drømmer om, men vi hjælper dig også gerne med at finde den rette bil. Udstyr som anhængertræk kan eftermonteres, og du er velkommen til at kontakte os for at høre mere.
Som model har BMW X3 eksisteret siden 2003, og derfor fås den brugt siden dengang. Men i Bilernes Hus har vi som udgangspunkt kun brugte biler, der er op til seks år gamle. Det vil sige, at du kan finde BMW X3 fra årgang 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023 og så småt også 2024.
Der kan være undtagelser, hvis vi kan stå inde for kvaliteten af den, for eksempel hvis den ikke har kørt særligt langt. Der er flere fordele ved at købe brugt, men den største er nok, at man tager toppen af nyprisen, så du enten kan få den bil, du har udset dig billigere eller få mere udstyr i den. Vi giver altid et halvt års garanti på brugte biler.
Er BMW X3 din kommende nye, brugte bil? Så finder du den her i Bilernes Hus. Vi har et bredt udvalg og skarpe priser, og vi har en uafhængig samarbejdspartner til at vurdere priserne, så du nemt og hurtigt kan se, hvordan vores priser er i forhold til resten af markedet.
Har du fundet den bil, du ønsker, så kan du bestille den direkte på hjemmesiden, ligesom du kan vælge finansiering, hvis du har brug for det. Har du en bil, der skal indgå i handlen, giver vi dig gerne et tilbud på den. Du kan læse mere om køb online her, og så er du altid velkommen til at besøge os i Bilernes Hus i Silkeborg.