Her er vores miljøpolitik
Hos Bilernes Hus A/S finder du Danmarks største udvalg af nye og brugte biler fra de mest populære bilmærker. Vi har indendørs udstilling med mere end 300 biler, og stort moderne værksted udrustet med det mest moderne udstyr. Vi er autoriseret servicepartner for en lang række bilmærker og servicerer mere end 30.000 biler om året.
At være blandt Europas største bilhuse forpligter også rent miljømæssigt. Bilernes Hus A/S arbejder derfor blandt andet med ISO 14001 miljøledelse til dagligt. Bilernes Hus har været DS/EN ISO 14001 - certificeret siden 2015.
Overordnet arbejder vi dagligt ud fra følgende målsætninger:
- Vi vil overholde gældende love og regler.
- Vi vil forebygge forurening.
- Vi vil løbende udvikle og forbedre miljøforholdende i virksomheden.
- Vi vil styre den energi og de ressourcer vi bruger - og ikke lade energien og ressourcerne styre os.
- Vi vil sikre, at de kemikalier der anvendes i driften er screenet for miljø- og arbejdsmiljøeffekter.
- Vi vil sikre optimal affaldssortering med henblik på genanvendelse.
- Vi vil sikre at vores kunders biler lever op til de gældende miljøkrav.
- Vi vil skabe gode og trygge rammer for den enkelte medarbejder for at fremme en positiv arbejdsånd.
- Vi vil arbejde på at minimere risikoen for, at der sker ulykker.
- Vi vil gøre miljøarbejde og vores præstationer, synlige for medarbejdere og kunder.
Biologisk rensningsanlæg og energibesparelser
Bilernes Hus A/S har installeret et biologisk rensningsanlæg, der renser vandet fra vores tre vaskehaller.
Rensningsanlægget genanvender hovedparten af vandet fra vaskehallerne, så det kun 20 % af vandet, der er nyt vand, når der vaskes biler. Det biologiske rensningsanlæg har betydet en reducering i vandforbrug med 45 %.
For at spare på energien har Bilernes Hus blandt andet ni store ventilationsanlæg, der giver en bedre udnyttelse af varmen. Et system vi løbende optimerer på.
Der er også fokus på den energi, der bruges til belysning af de mange lokaler. Ved hjælp af lyscensorer og indstilling af lysniveauet, er forbruget af energien reduceret med 2/3 i forhold til det tidligere lyssystem.
Samlet set er energiforbruget i Bilernes Hus løbende reduceret, så vi i dag bruger under 50 % af hvad vi brugte tidligere.