Lige nu har vi 0 brugte Volkswagen The Beetle til salg.

Volkswagen - eller i folkemunde bare "folkevogn" - har i årtier været blandt de bedst sælgende biler i Danmark. Faktisk er kærligheden til Volkswagens modeller så stor, at flere segmenter er opkaldt efter VW-modelnavnet. Eksempelvis Golf-klassen, Polo-klassen og til dels Passat-klassen.

VW-fabrikkerne blev grundlagt i 1930'erne, men det var først efter Den Anden Verdenskrig, at mærket begyndte for alvor at producere bilerne til menigmand. Men da Type 1 (boblen) og Type 2 (rugbrødet) var sat i produktion, eksploderede udviklingen i den Wolfsburg-baserede koncern.

Siden er modeller som Volswagen Polo, Volkswagen Golf, Volkswagen Passat og Volkswagen Transporter blevet indskrevet på bilisternes liste over favorit-biler. Faktisk anses Volkswagen Golf som den reelle årsag til, at der i dag overhovedet findes en koncern, der hedder Volkswagen.

I de tidligere 1970erne var der krise i den Wolfsburg-baserede virksomhed, og man tørstede i den grad efter en bil-succes, der kunne tage over efter Type 1's ekstremt store succes og salgbarhed. Volkswagen Golf – der blev lanceret i 1974 - skulle løfte den meget tunge arv efter boblen, og det lykkedes til fulde. Volkswagen Golf er blandt de bilmodeller på verdensplan, der er solgt i flest eksemplarer. Den aktuelle udgave er ottende generation, og modellen kan snart fejre sin 50 års fødselsdag.

En anden model, der både er storsælgende og langtidsholdbar, er Volkswagen Passat, som også er blandt firmabilisternes foretrukne køretøj, ligesom det danske politi helst kører i modellen. Ordensmagten sværger endvidere til Touran-modellen, ligesom man gerne lader sig fragte rundt i Volkswagen Transporter, når der er tale om de mere mandskabskrævende opgaver.

Et par gange inden for de senere år har Volkswagen-koncernen - der også rummer blandt andre Audi, Seat og Skoda - formået at blive verdens største producent. Koncernen kæmper konstant om den titel med henholdsvis Toyota Motor og Renault/Nissan Alliancen - tre giganter inden for bilindustrien.

Mærket har også vundet masser af bilkåringer. Senest er den elektriske bil Volkswagen ID:3 blevet valgt som Årets Bil i Danmark 2021, og dermed har mærket hentet den titel hele fem gange. Det er en gang flere, end man har vundet den europæiske pendant - International Car of the Year. Her vandt Volkswagen senest i 2015 med Passat.

Viser nu 0 af 0 biler

Relaterede links