Når temperaturen ikke siger under 7 grader, at det på tide at finde sommerdækkene frem.
Måske har du allerede nogle, men skal du ud og købe nye sommerdæk eller sommerhjul, er der nogle råd vi vil give dig med på vejen, så du kan vælge de helt rigtige. Vi ved nemlig godt, at det nogle gange kan være lidt af en jungle, at finde det helt rigtige udstyr til din bil.
Vælg et velkendt mærke
Der er mange mærker af sommerdæk og -hjul derude, men først og fremmest vil vi råde dig til at holde dig til ”mærkevarerne”. Her er du nemlig sikker på, at kvaliteten er i orden, da dækfabrikanterne bruger mange penge på udvikling og research for at producere de bedste dæk.
Check også de mange dæktest og find ud af hvilke dæk, der har klaret sig bedst. De billige dæk klarer sig typisk også dårligt i test, så det er bestemt ikke på dækkene, du skal spare! Der er ingen grund til at tage nogle chancer med din sikkerhed.
Vælg dæk der passer
Udover at du skal finde det dækmærke, du vil købe, så er det også vigtigt at finde den dæktype, der passer til din bil. Vælger du de forkerte dæk, kan det faktisk være både farligt og ulovligt.
Hvert år udfører FDM i samarbejde med deres europæiske søsterorganisationer en omfattende dæktest af både vinter- og sommerdæk. Du kan se den nyeste test af sommerdæk her.
I den nyeste udgave testes 16 tommer og 17 tommer sommerdæk. Her lyder top fem således:
Sommerdæk 205/55 R16 V
Continental | PremiumContact 6 | ***** |
Semperit | Speed-Life 3 | ***** |
Bridgestone | Turanza T005 | **** |
Goodyear | EfficientGrip Performance 2 | *** |
Kumho | Ecsta HS51 | *** |
Sommerdæk 225/50 R17 Y
Falken | Azenis FK510 | ***** |
Continental | PremiumContact 6 | **** |
Kumho | Ecsta PS71 | **** |
Bridgestone | Turanza T005 | **** |
Michelin | Primacy 4 | *** |
Køb af brugte dæk
Overvejer du at købe brugte sommerdæk skal du sikre dig, at de er i god stand, når du køber dem. De skal ikke blot have tilstrækkeligt med dækmønster, det er også vigtigt, at de brugte hjul eller dæk har været opbevaret korrekt, hvilket vil sige, at de har ligget tørt og køligt – det har dækkene bedst af.
Er du i tvivl om, hvilke dæk der passer til din bil, så bør det stå i bilens instruktionsbog. Alternativt står vores konsulenter altid klar til at vejlede dig. Det er bare en del af vores gode dækservice. Vi klarer også gerne dækskifte for dig.
Udover dækskifte inkluderer vores dækservice også et tjek af dine dæk og vi tilbyder også opbevaring af dine dæk på vores kæmpe dækhotel. Se mere under Dækservice og dækhotel.