Kia EV3 er kåret som Årets Bil i Danmark 2025

Det blev Kia EV3, der løb med prisen som Årets Bil i Danmark 2025 foran et virkelig skarpt felt af konkurrenter.

Mette Munk Nielsen
·
Kia EV3 Aarets Bil Danmark

For første gang nogensinde har en Kia-model vundet prisen som Årets Bil i Danmark, og det er Kia EV3, der har modtaget den flotte kåring.

Der var dødt løb mellem Kia EV3 og Skoda Elroq, da der skulle findes en vinder af Årets Bil i Danmark 2025. De to biler skiftedes til at tage føringen undervejs i kåringen. Det endte med at være to point, der skilte bilerne ad.

Kia EV3 fik 134 point mod Skoda Elroqs 131 point. På tredjepladsen kom Car of the Year 2024, nemlig Renault Scenic Electric med 120 point.

- Det er en stor ære at modtage denne pris, som er en anerkendelse fra branchens professionelle, siger Rasmus Aagaard, CEO hos Kia Danmark.

- Med sin unikke kombination af design, brugervenlighed og teknologi er EV3 resultatet af Kias dedikation til at gøre ansvarlig mobilitet tilgængelig for alle.

Læs mere: Alt om Kia EV3

VIDEO: Se Bilguidens gennemgang af Kia EV3 i videoen herover.

Kia EV3 Aarets Bil Danmark 3

Stærkt felt med ni elbiler

Alle ni finalister i det stærke felt var rene elbiler, og dermed var det ingen overraskelse, at det blev en fuldelektrisk udgave, der løb med sejren. Bilerne fordelte sig således:

  1. Kia EV3 – 134 point
  2. Skoda Elroq – 131 point
  3. Renault Scenic Electric – 120 point
  4. Hyundai Inster – 75 point
  5. Ford Explorer – 44 point
  6. Cupra Tavascan – 40 point
  7. Xpeng G6 – 21 point
  8. Polestar 4 – 20 point
  9. Peugeot 3008/5008 – 15 point

Kia EV3 er en vellykket, kompakt SUV

Nogle af de ting, som blev fremhævet ved Kia EV er dens segmentførende rækkevidde, innovative interiørdesign og overlegne komfort og rummelighed – og det hele til en virkelig konkurrencedygtig pris, som ifølge juryen gør bilen til et fornuftigt valg.

Bilens avancerede undervogn fik særlig ros for sin præcise afstemning, og kombinationen af fremragende affjedring og evnen til at tilpasse sig forskellige vejforhold giver en kørselsoplevelse, der er både komfortabel og dynamisk.

Årets Bil i Danmark findes af en jury bestående af 20 motorjournalister, og prisen er blandt de mest prestigefyldte i den danske bilbranche.

Læs flere nyheder i vores Bilmagasin