Ny med elbil?: Lynkursus om strøm og opladning
Er du også forvirret over alt det med strøm og opladning, som følger med det at eje en elektrisk bil? Fortvivl ikke - vi giver dit et lynkursus i alt det nye.
Er du også forvirret over alt det med strøm og opladning, som følger med det at eje en elektrisk bil? Fortvivl ikke - vi giver dit et lynkursus i alt det nye.
Det tager tid at lære noget nyt at kende. Også hvis du for første gang er blevet ejer af en elektrisk bil - eller overvejer at blive det. For med ejerskabet af en elbil skal du også lære et nyt strømstik at kende. Og hvad skal du putte stikket i? En ladeboks, en lynlader eller nødoplader? Og hvad er forskellen? I denne guide klæder vi dig på til ejerskabet med en elbil.
En elektrisk bil kan have tre stiktyper til opladning. CHAdeMO, Type 2 og CCS Combo.
CHAdeMO er ikke særligt udbredt i Europa og findes kun på blandt andet ældre asiatiske elbiler som for eksempel Nissan Leaf.
Type 2-stikket er i dag standard i EU og dermed det langt mest udbredte og findes på stort set alle (europæiske) elektriske biler i dag. Ligesom i et almindeligt strømkabel findes der både et han- og hunstik, og det ene er noget smallere end det andet, så man ikke er i tvivl om, hvilket der passer i henholdsvis bil og lader.
Et Type-2 kabel kan både være 1- og 3-faset. Mange plug-in hybrider kan kun lade med en fase og her kan kablet, der typisk følger med bilen, ofte kun overføre en tredjedel af den samme strøm som et 3-faset kabel.
CCS Combo er også et Type 2-stik, men her får stikket yderligere en ’tap’ med to ledere. Dette stik findes altid med kabel fastmonteret på laderen som også kaldes en hurtiglader eller lynlader, da det kan klare en højere spænding og effekt gennem jævnstrøm (DC), modsat vekselstrøm (AC) som vi kender det fra stikkontakten.
Alle batterier og elektriske systemer i biler kører på DC-jævnstrøm. Derfor sidder der også en inverter og on-board-charger i elektriske biler, som omformer strømmen fra vekselstrøm til jævnstrøm, når du f.eks. oplader bilen derhjemme.
Her ses de tre forskellige ladestik til elbiler. Foto: Bilguiden
Du kan oplade en elektrisk bil på tre måder. Via enten en nødoplader, en ladeboks eller en lynlader.
En nødoplader (også kaldet mormorlader) ligger i navnet, at den er til nødbrug eller besøget ved mormor. Den består af et almindeligt strømstik i den ene ende og et Type 2-stik i den anden ende. Du kan med andre ord oplade bilen via en almindelig stikkontakt.
Da en almindelig stikkontakt maksimalt må belastes med 6A (1,4 kW) over en længere periode, er nødopladeren begrænset til dette. Det svarer ca. til samme effekt som en støvsuger bruger. Du kan godt få en 1-faset oplader uden begrænsning og med fuld effekt på 3,6 kW, men så skal stikkontakten den tilsluttes have sin egen gruppeafbryder.
En ladeboks kan lade med enten 11 eller 22 kW. 22 kW kræver 32A til rådighed, hvilket findes i de færreste husstande (og kræver tilkøb af ampere). Derfor er det mest benyttede 11 kW. Ladeboksen skal installeres af en elektriker og kræver sin egen gruppeafbryder.
En lyn- eller hurtiglader findes kun som offentlig oplader. Her får du mulighed for at lade med over 50 kW og typisk 100-300 kW. Her er det altså kun bilens ladehastighed som sætter begrænsningen.
Nødoplader (mormorlader) |
Ladeboks |
Lynlader / Hurtiglader |
Vekselstrøm (AC) |
Vekselstrøm (AC) |
Jævnstrøm (DC) |
DK-stik / Type 2 |
Type 2 |
CCS Combo 2 |
1-fase |
3-faser |
3-faser |
1,4 kW (6 A) |
11 kW (16 A) |
50-400 kW (+125 A) |
VIDEO: Se Bilguidens lynkursus i strøm og opladning af elektriske elbiler.
Du kan udregne din ladetid ved at kende to parametre. Nemlig ladeeffekten og størrelsen på batteriet.
Kan din bil f.eks. oplade med 11 kW og har et batteri på 60 kWh, kan du dividere kapaciteten med effekten og så får du ladetiden. 60 / 11 betyder altså, at det tager ca. 5½ time at oplade batteriet (typisk en smule længere pga. ladetab).
Hvor meget effekt, og dermed hvor hurtigt du kan lade, afhænger af både bilen og ladeboksen.
De fleste plug-in hybrider kan kun lade med en eller to faser (3,6-7,2 kW), men da batteriet er noget mindre end i en almindelig elbil, vil opladningstiden samtidig være kortere.
De fleste elbiler i dag kan også DC-lynlade med forskellige hastigheder. F.eks. kan en Kia Niro EV eller Hyundai Kona lade med maksimalt 84 kW, men de fleste kan klare 120-150 kW og enkelte også helt op til 200-350 kW.
En elbils ladehastighed er ikke den samme hele tiden. Det afhænger nemlig af batteriets SOC (State of Charge) og også temperaturen udenfor. Er der frostgrader eller over 30 grader kræver det nemlig ekstra energi at opvarme eller nedkøle batteriet under opladning.
De fleste batterier oplades hurtigst omkring 10% og falder herefter stødt. Derfor anbefales det heller ikke at oplade en elbil til mere end 80%, da de sidste 20% tager markant længere tid. En elbil som Volvo XC40, med et 82 kWh batteri og en maksimal ladeeffekt på 200 kW, oplader derfor fra 10-80% på lige under en halv time under optimale ladeforhold.