Istock 1180080141

Hvor skal de nyeste dæk sidde?

Du behøver faktisk ikke skifte alle fire dæk, bare fordi to af dem er slidte. Men det er ikke ligegyldigt, hvor du sætter de nye dæk på. Her får du svaret på, hvor du skal placere de nyeste dæk.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·

Du må gerne fortsætte med to dæk, der er mindre slidte end de andre, og dermed skifte dækkene i et sæt af gangen.

I Bilernes Hus tilbyder vi dækservice på alle biler uanset årgang og model. Vores dækservice indeholder hjulskifte, kontrol af dæk, udmåling af dækmønster, opbevaring på vores store dækhotel og evt. hjulvask. Samtidig sælger vi også dæk fra et bredt sortiment af mærker.

Men vidste du, at du ikke nødvendigvis behøver at skifte alle fire dæk på en gang? Hvis ikke alle fire dæk er lige slidte, behøver du faktisk ikke skifte dem alle.

Måske er du i den situation, at to af bilens dæk er væsentlig mere slidte end de to andre, der stadig lever op til anbefalingen på min. 3 mm slidbane fra Rådet for Større Dæksikkerhed.

De nye dæk skal bagpå

Du kan faktisk nøjes med at skifte de to slidte dæk. Skifter du kun to dæk, er det vigtigt, at du sætter de nye dæk bag på bilen.

I videoen viser Allan Bjerregaard, der er værkfører her i Bilernes Hus, hvorfor det er vigtigt, at de nyeste dæk kommer bag på bilen.

De nye dæk skal bag på bilen for sikkerhedens skyld, for slidte dæk bag på bilen kan betyde bagendeudskridning, hvor du ikke har kontrol over bilen.

Hjælp til korrekte dæk

Er du i tvivl om, hvilke sommerdæk du skal vælge, er der hjælp at hente her. Er det vinterdækkene, der ikke klarer en sæson mere, kan du finde inspiration i dette indlæg.

Husk også, at det ikke kun er mønsterets dybde, der er vigtigt. Det er et korrekt lufttryk også.

Vi skifter selvfølgelig gerne dæk på din bil for dig, ligegyldigt om det er to eller alle fire, der skal skiftes. Book en tid på værkstedet.