Ladeguide 2025: Hvornår kan elbilen betale sig?
Hvor langt skal man køre om året, for at en elbil er et godt køb? Og hvornår kan det svare sig? I denne guide forsøger vi at besvare det store spørgsmål.
Hans Sandal
·
Vi får ofte stillet de samme to spørgsmål: Hvor langt skal man køre om året, for at en elbil er et godt køb? Og i samme boldgade: Hvornår kan det svare sig at købe en elbil? Netop disse spørgsmål har motorjournalist Hans Sandal fra Bilguiden forsøgt at besvare i en ny videoguide.
Når du skal gøre bilbudgettet og driftsomkostningerne op på en bil, så kender du ikke de præcise omkostninger, før du sælger bilen igen eller kører den til skrot. Så kan man vel bare kigge på andres erfaringer med samme bil i samme periode? Men også dette kan variere alt efter, om du er uheldig at være ude for større reparationer på bilen i din ejerperiode. Det kan tippe det endelige regnestykke markant i både den ene og anden retning.
I videoguiden fortæller Hans om FDM's bilbudget, som sætter tal på de generelle omkostninger ved at eje en bil over en femårig ejerperiode med et kørselsbehov på 20.000 km om året. I beregningerne medtager FDM alle aspekter af ejerskabet på en bil. Lige fra finansiering til serviceomkostninger, værditab, brændstof/strøm og forsikring. Du kan se eksemplerne i videoen herunder.
VIDEO: Bilguiden fortæller om omkostningerne og de mulige besparelser ved at køre elbil.
To ting er dyrere på elbiler
Der er især to poster på bilbudgettet, som for de fleste vil stige ved at eje en elbil. Det er forsikringspræmien og udgifter til dæk.
Ifølge en analyse fra If forsikring koster elbiler i gennemsnit 15.300 at reparere, mens gennemsnittet for nyere benzinbiler er 11.700 kr. En forskel på 30%. Det faktum samt hyppigere glasskader og generelt dyrere reservedele er med til at drive forsikringspræmien op på elbiler.
Ifølge en beregning af FDM fra 2023 er elbiler generelt 16% dyrere i præmie for en elitebilist end for en tilsvarende fossilbil.
I forhold til dækudgifter skyldes dette, at elbilerne generelt har større hjul/fælge, de er tungere, og så accelererer de hurtigere. Dermed slides dækkene typisk lidt hurtigere og er dyrere at skifte grundet størrelsen. En tommelfingerregel er her, at man kan regne med tre dækskift på en elbil i samme periode som en fossilbil kræver to dækskift.
Til gengæld er der så lavere serviceomkostninger på en elbil og i forhold til især dieselbiler er den grønne ejerafgift (CO2-ejerafgiften) også lavere.
Ift. service har Bilguiden lavet en guide, hvor de sammenligner en brændstofbil med en elbil.
Ladeabonnement uden ladeboks
Hvis du ikke har mulighed for at få installeret en ladeboks, så kan du godt vælge bare at lade til den pris, der nu engang er på de offentlige ladestandere. I vores regneeksempel med en gennemsnitspris på 3,25 kr./kWh, så svarer det til, at du kan lade godt 3.100 kWh, før Clevers flat rate abonnement kan betale sig. Med et gennemsnit på 5 km/kWh svarer det til 15.000 km om året. Men stiger prisen pr. kWh, bliver det hurtigt dyrere.
Du kan også vælge et abonnement ved fx Tesla og Ionity, hvor du giver ca. 60-90 kr. om måneden mod at få mellem 60 øre og helt op til 1,5 kr. i rabat pr. kWh. Det kan jo godt svare sig, hvis du altid lader ude. Men for mange vil Clever – også på grund af bekvemmeligheden med langt flest offentlige opladere, være en oplagt løsning.
Eje eller leje af ladeboks
Et refusionsabonnement er ikke muligt, hvis du har et elopvarmet hus eller solceller. Og har du et lavt kørselsbehov på under 8.000 km om året, vil et abonnement sjældent kunne svare sig.
Men for langt de fleste giver det altså mening at vælge refusion. Men skal man så EJE eller LEJE?
Leje giver en lavere startomkostning her og nu, som jo så stille og roligt bliver ædt op af en højere månedlig lejepris. Efter knap fem år er besparelsen på etableringen ved at leje ædt op af en højere månedlig abonnementspris. Ved eje af ladeboksen har du også typisk garanti på boksen, så længe du beholder service/refusionsaftalen.
I forhold til selve etableringsprisen er der forskellige kampagner hos de forskellige leverandører. Her skal du altså veje besparelsen her og nu op mod en evt. højere månedlig abonnementspris, højere spotpris på strømmen eller andet.
Så langt skal du køre for at spare penge
Med beregningseksemplerne i videoen har Bilguiden altså forsøgt at komme lidt nærmere et svar på de to store spørgsmål nævnt i indledningen.
I forhold til kørselsbehov er der en besparelse på elbilen fra dag ét, forudsat købsprisen på bilen er den samme som en sammenlignelig brændstofbil. Men i og med mange også skal anskaffe en ladeboks til sit hjem, så er der også en højere startomkostning ved elbilen. Den er dog hurtigt tjent hjem. For mange allerede det første år.
Som videoens eksempler viser, så vokser besparelsen i takt med antallet af kørte kilometer. Det er bare billigere er køre på strøm! Og jo flere kilometer des oftere behov for service, og dette er også noget billigere på elbilen, så også her er der penge at spare.
Risikoen for uforudsete reparationer er noget man skal leve med - uanset om man ejher en el- eller fossilbil. Man kan dog gardere sig mod dem ved at tegne en garanti eller reparationsaftale.
Hvis du har et kørselsbehov på 10.000 km eller derunder, så vil dine besparelser ved en elbil på den korte bane være begrænsede. Især hvis du ofte skifter bil, fordi værditabet især i disse år er ekstra højt, fordi udviklingen går stærkt. Dette vil jo helt sikkert normaliseres og udligne sig over tid. Med et lavt kørselsbehov og trang til at skifte bil ofte kan leasing også være en god mulighed, hvor du slipper for at tænke på værditab.
Det er klart, at de store rabatter på nye elbiler er træls nyt for dem, der allerede har købt en elbil. Men nye biler har alle dage taget et stort værditab de første 2-3 år. For nogle op til halvdelen af bilens værdi. Og det gør ondt her og nu, men udligner sig over tid. Og beholder man bilen bare 5-7 år, så ser regnestykket langt bedre ud. Og når du så har en elbil, kan du glæde dig over besparelserne på service og brændstof.
