Istock 184994105

Påvirker det prisen at jeg ryger i min bil?

Ja! Så kort kan det siges. Lugt af røg gør din brugte bil enddog meget svær at sælge. Lugten kan ikke fjernes igen og gensalg er meget svært. Så vent med at ryge, til du er steget ud af bilen.

Hansolavsandal
Hans Sandal
·

Ja, ja, ja og atter ja. Nu tænker du nok, at det er lidt hysterisk og at forfatteren af denne blog er ikkeryger (helt korrekt). Og et par enkelte cigaretter om dagen skader vel ikke, når jeg åbner vinduet. Og bilen kan da i øvrigt også bare blive renset….

Men nej. Desværre er det ikke bare sådan lige at rengøre og rense en bil, så lugten kommer væk.

Lugten kan ikke fjernes

Har der først været røget i en bil regelmæssigt, er lugten næsten umulig at fjerne permanent. I Bilernes Hus skiller vi bilen ad, hvorefter den gennemrenses og efterfølgende står den til ’afdampning’ et par dage med en såkaldt ozon-maskine.

Herefter er rygerbilen for så vidt ’røgfri’, men når den bliver varm i kabinen, for eksempel en hed sommerdag, så kan lugtgenerne efter den tidligere røg dukke op igen.

Det påvirker prisen

Af samme årsag påvirker det din bil’s salgspris, når du ryger i den. Og det kan let koste dig 10.000-20.000 kr. i bytteprisen på en gennemsnitsbil. Og det er ligegyldigt hvor pæn den ellers er i lakken og den øvrige vedligeholdelse.

Udover den vanskelige – og dermed dyre – rengøring, så har bilkøbernes syn på røg i bilen også ændret sig gennem de seneste 20 år. Hvor det tidligere var helt normalt at ryge indendørs inklusiv i bilen, så er det i dag et sjældent syn.

Det betyder, at en rygerbil udelukkende kan sælges til en ryger igen. Alle andre vil ikke købe bilen, heller ikke selv om den er sat under markedspris.

Ændringen i danskernes rygevaner betyder da også, at biler i dag sjældent produceres med askebæger og cigarettænder i danske biler. Det er ikke noget kunderne efterspørger.

Vores opfordring

Vil du have den optimale pris for din bil, er vores anbefaling, at du passer godt på den og venter med smøgerne, til du har mulighed for at ryge udenfor.